Endelig tager træernes og buskenes blade over og lyser haven op i gule, orange og røde farver. Imens springer årets sidste blomster ud, børnene finder de sidste jordbær og hindbær i haven og du plukker den sidste tomat i drivhuset. Nu er det højsæson for at plante løvfældende træer og buske, og det er tid for at springe bjørnetjenesterne over. Køkkenhaven giver nu alt det, der skal til for at lave en varieret kostplan for hele familien, og det er årstid for grønsagssupper.

Buske og træer bestemmer farverne i november

Et enkelt kig ud af vinduet fortæller, at det også er værd at vælge træer og buske efter deres farver. Vinen, figenbusken og kirsebærtræet giver både lækre frugter og flotte farver, mens f.eks. hjertetræet, surbæren og glasbæren primært bidrager med smukke blade eller bær nu i efteråret. Lige nu kan du købe et par af de efterårssmukke, løvfældende træer og buske til haven eller bruge dem som hæk. Du kan endda vælge nogle, som også har bær til fuglene. Nye roser vil også helst plantes nu, men det er for sent med de stedsegrønne planter, selv om fuglene elsker dem som ly om vinteren.

Ryd gangstierne og tjek dem

De smukke blade bliver ikke på træerne, så du kommer nok til at rydde dine stier et par gange i løbet af måneden. Desuden er det klogt at tjekke dem for huller og løse fliser, for det er snart mørkt der ude, både når I tager af sted om morgenen, og når I kommer hjem om aftenen. Så alle forhindringer på stierne forvandler sig nu til en effektiv lureminering over for jer og især jeres gæster.

Bladene beskytter haven og hjælper nyttedyrene

Men du behøver ikke at indfange hvert eneste blad i haven, for de vedligeholder jordens struktur, de beskytter nyttedyrene og de er mad for regnormene, som forbedre din jord. Under de stedsegrønne planter og især rhododendronen holder et tykt bladdække med grene over desuden jorden frostfri, og det er vigtigt. Disse planter fordamper nemlig vand hele året, og når jorden fryser, kan de ikke suge nyt vand op til erstatning. Pindsvin og andre nyttedyr elsker desuden bunker af grene og blade inde imellem buskene. Men græsplænen skal være rimelig bladfri, for ellers kan der gå sneskimmel i den.

Få styr på din iver og slap af

Det er fristende at klippe alle stauderne ned nu, men vent lidt, for nogle af frøstandende har frø til fuglene hele vinteren, og andre er smukke, selv når de er visne. Så de kan lige så godt stå der til foråret. Den traditionelle vintergravning af køkkenhaven er heller ikke nødvendigvis særlig smart. Vintergraver du haven, så udvasker vejret næringsstofferne i løbet af vinteren, men gør du som økologerne og vinterdækker den med kompost, blade og andet plantemateriale, så har du en endnu bedre jord til foråret.

Tjek redskaberne mens du husker dem

Mens du har dine redskaber i friskt erindring, så gå dem igennem, rens dem, smid de slidte ud og anskaf nogle nye. De fleste skal skylles, tørres og gnides med linolie på både træ og metal, så træet holder og metallet ikke ruster. Til foråret er det for træls at komme hjem efter en halv lørdags planteindkøb, blot for at skulle af sted igen, når du opdager, at redskaberne er slidt ned eller mangler. Drivhuset skal også vaskes, så der er lys nok til de planter, du stiller derind for vinteren. Til gengæld skal sommerens drivhusplanter ud i kompostbunken for at hæmme eventuelle sygdomme.

Spioner i nabolaget

Vil du have en grøn og blomstrende vinterhave, så er det tid at tage en tur rundt i kvarteret og se, hvordan andre har klaret den opgave. Hvis du er modig nok, kan du ringe på og bede om navnet på en specifik sort, så du er sikker på at få den rette med hjem senere. Forsythia blomstrer f.eks. normalt ikke nu, men nogle sorter gør, og ser du en meget speciel plante, så er ejerne sikkert stolt nok af den til at fortælle dig om den.

Hyacintherne til jul kan du selv drive frem

Nu er det for sent at sætte flere løg ude i haven, men med lidt held kan du finde nogle flotte hyacinthløg, du kan drive frem til jul indendørs. Du kan sætte dem i potter, eller vælge den gamle tradition med hyacinthglas med vand i bunden. De giver en meget smuk dekoration om vinteren.

HavekalenderFå din egen kalender, der viser ting du kan gøre i haven.
BelægningerUndgå generende og grimme alger på dine belægninger.
Nyhedsarkiv
Nyheder
Printvenlig version af siden
Anlægsgartner Heino Vistisen   ·   Skovmøllevej 6, 4700 Næstved   ·   Tel: 5576 1754   ·   CVR: 16864994
techCMS