Februar er velsignet af væsentlig flere blomster end januar, og der er da også lidt mere gang i solen, men vinter er det. Så med afsæt i planen for haven fra januar er det nu tid til at smøge ærmerne op. Der er en del jordarbejde, som det er godt at have på plads, før planterne pibler op. Alle vinterblomsterne rejser sig allerede nu og knejser imod vintersolen, og om et par måneder har du hænder fulde med andre ting.
Vinterblomsterne er i gang
De tidlige vintergækker kommer nu i selskab med erantisserne og flere af de mindre kendte vinterblomster. Julerosen er en smuk vinterblomstrer fra Alperne med både ynde og honningduft, og en del sorter af primula, iris og mange andre blomster holder af årets første måneder - lidt afhængigt af vejret selvfølgelig. Krokusserne er også på vej op ad jorden med hvide, orange og violette blomster, og elletræer og hasselbuske blomstrer også nu.
Vintergækker er forskellige
De glade, tidlige vintergækker har været fremme siden januar, og selv om det er en enkel lille blomst, så byder den på en stor rigdom af sorter. Vintergækker rækker fra den spinkle og meget tidlige tyrkiske galanthus elwesii til Alpernes almindelige nivalis, som kommer i ret forskelligartede sorter. Der et utal af andre sorter og blandinger som gør vintergækken til en overraskende alsidig lille blomst, så allerede nu kan din have være unik. Nu eller når planterne er afblomstret kan du forsigtigt tage en blok af dem op med en spade, dele blokken i et par stykker og fordele dem i haven.
Nu er der tid til at få noget fra hånden
Når solen varmer jorden op, sker det rigtig meget, så det er godt at få noget fra hånden nu, så du ikke får så travlt senere. En skarp kant på græsplænen er flot i mange haver, så nu er det tid for at træde plænens kant af med en spade og vend jorden. Du kan også vinterbeskære de fleste af træerne og buskene og klippe hækken så smal, som den bør være. Men roserne må vente til april, og birk, ahorn og frugttræer venter til sommer eller efterår. Jordarbejdet til en dam, en terrasse eller et andet anlæg, er også godt at lave nu, men pas på ikke at køre plænen op med trillebøren.
Frost og tø er hårdt ved de stedsegrønne
Det er godt nok et par måneder siden vinteren begyndte, men nu er vi i en af de koldeste måneder, hvor vejret oven i købet tit skifter mellem frost og tø. Det bryder de stedsegrønne planter sig ikke om, men et dække af plastic eller grene skærmer dem imod det værste. Hvis du er nervøs for dine tilplantede krukker, kan du også pakke dem ind i plast og stille dem op ad en husmur. Men husk at fjerne plasticen, når varmen kommer.
Krydderurter er nemme og kan starte nu
En have får også charme fra krydderurterne, for de er dekorative, og mange af dem dufter dejligt krydret. Basilikum, rosmarin og timian til de varme retter står smukt i et stenbed samen med f.eks. lavendel, mens purløg og citronmelisse til salaten står flot mellem buskene i haven. Sår du urterne indendørs nu, så er de klar, når jorden er varm der ude om et par måneder. Nogle af dem skal dog have lidt ekstra lys fra et særligt lysstofrør på denne tid af året. Hvidløg kan du derimod med lidt held sætte nu.
Kartofler og tomater kan du vælge nu
Kartofler kan starte med at spire sidst på måneden, og skal dine være specielle, så kan du vælge blå kartofler. De vokser præcist som almindelige kartofler og tilberedes lige sådan - de er bare blåviolette. Hvis der skal tomater i drivhuset, så er det tid at så dem nu. Der er mange sorter at vælge imellem med hver deres fordele, men snortomater er gode i drivhuset. De sætter nemlig nye blomster og frugter hele sommeren, og de vokser godt i højden, så derfor udnytter de pladsen godt.
Grenene springer ud, når de kommer ind
Vinterjasmin springer hurtigt ud i stuens varme, så dens grene er gode at skære og tage med ind, hvor de holder sig godt i en vase. De er også lette at lave stiklinger af, så vinterjasminer kan du og dine venner hurtigt blive rige på. Mange af de andre grene i haven blomstrer også villigt inde i varmen: Hassel, pil, birk, forsythia og kirsebær er fem gode forslag.
Fugle holder haven ren
En håndfuld fuglekasser er ideelt økologisk havebrug, for et blåmejsepar bruger omkring 15.000 larver på hvert kuld unger, de får på vingerne. Derfor er det en god ide at have flest mulig fuglekasser i haven. Ikke alle fugle er dog særlig socialt anlagt, så musvitter og blåmejser kan du kun have 2-3 par af i en almindelig have, mens stære gerne bor tættere. Der er også mange fugle, som ikke bruger kasser, men foretrækker at bygge sin redde i en passende busk eller i et træ.
